Vedr. generalforsamling 2020.
Nu er vi så heldige, at vi igen fra 8. juli 2020 må samles mere end 10-50 mennesker, og dermed også kan afholde vores årlige generalforsamling, der blev aflyst i marts 2020 pga. Covid-19.
Generalforsamlingen bliver afholdt lørdag den 15. august 2020 kl. 11.00 i Kirkesalen ved Brændkjærkirken.
Som udgangspunkt er det en ny generalforsamling. Men bestyrelsen har besluttet, at beholde de forslag, medlemmerne sendte ind til den aflyste generalforsamling. Har du/I nye forslag, skal de være formanden i hænde på mail sjms@hotmail.dk eller i postkassen ved info skabet INDEN den 25. juli 2020.
Dagsordenen mv. vil blive sendt ud pr. mail sidst i juli.
Bestyrelsen opfordrer ”gamle” medlemmer at tage deres udsendte forslag, budget forslag, regnskab mv. med til generalforsamlingen, da det vil spare Haveforeningen for udgifter til kopier endnu engang. ”Nye” medlemmer vil selvfølgelig modtage et helt sæt (som vi udsendte i februar 2020) forslag, budget forslag, regnskab mv.
Bestyrelsen ønsker jer alle en dejlig sommer.